Om gravering

Ved hjælp af den nyeste teknologi er det muligt for os at gravere selv de mindste detaljer i produkter af træ og glas. Vi kan både bruge billeder fra mobilen og dem fra de tidligere generationer. Hvis vi oplever at nuancerne i billedet vil give udfordringer, vil vi altid tage kontakt til dig.

Gravering i træ:

Hos familiegaver.dk har vi nøje udvalgt de træsorter, som vi har erfaret giver den bedste kvalitet til gravering. Vi graverer blandt andet i træplader og kan tilbyde valget mellem en sort træplade, og en oprindelig træfarvet træplade. Derudover kan træpladerne købes i to forskellige størrelse, en lille 18×24 cm og en stor 28×35 cm. Da træ er et naturprodukt, er der ingen garanti for at alle træplader er helt ens, hvilket også skaber et unikt udtryk hver eneste gang. Bemærk, at der kan forekomme knaster i træet som bliver synlige ved gravering, men vi sørger selvfølgelig altid for kun at sende produkter ud til vores kunder, som vi kan stå inde for. 

Udover træpladerne graverer vi i træhjerter, hårbørster, bordskånere, med mere. Find dit yndlingsprodukt i vores kategorier, bestem hvilen tekst eller billede du vil have graveret, og læn dig så blot tilbage. Så klarer vi resten. 

Nedenfor kan du se lidt eksempler på hvordan en træ-gravering kan se ud.  

Gravering i glas:

Hos familiegaver.dk har vi ligeledes udvalgt de glasprodukter, som vi har erfaret giver den bedste kvalitet til gravering. Vi kan tilbyde et bredt udvalg af glas til enhver smag – alt fra drikkeglas, vinglas, cognacglas, champagneglas til vaser og lysestager. Det er også muligt at få graveret tekst og billede i vores populære glas julekugle. Bemærk, at gravering på alle glas vil fremstå som hvid. 

Nedenfor kan du se lidt eksempler på hvordan en glas-gravering kan se ud. 

Gravering i andre produkter og materiale:

Vi graverer i meget mere end du kan se ovenfor og vi tilføjer løbende nye produkter, så hold endelig øje med vores kategorier. Du kan se et par eksempler på produkter som er meget populære hos os nedenfor. Husk, at vi har som mål at yde den absolut bedste service til alle vores kunder, herunder at imødekomme særlige ønsker og behov. Skulle en kunde have specifikke ønsker omkring gravering af andre produkter og materialer imødekommer vi naturligvis dette efter bedste evne.

Scroll to Top